Foreningens formål og værdier
I foreningens første love kan man blandt andet læse, at formålet var at søge vildtbestanden bevaret og forøget ved alle tjenlige midler – såsom udøvelse af hensynsfuld jagt, vinterfodring og bekæmpelse af skadevoldende vildt.
Disse grundlæggende værdier er fortsat centrale i foreningens arbejde den dag i dag.
Organisation og samarbejde
Viuf Sogns Jagtforening er en forening under Danmarks Jægerforbund og er en del af Jægernes Kommunale Fællesråd i Kolding Kommune. I samarbejde med de øvrige jagtforeninger i kommunen arbejder vi aktivt for at styrke vilkårene for vildtet, jægeren og jagten i lokalområdet.
Aktiviteter og arrangementer
Vi afholder en bred vifte af arrangementer i både Viuf og Almind. Aktiviteterne tilpasses løbende efter medlemmernes ønsker, og programoversigten opdateres jævnligt på hjemmesiden.
Her finder du også kontaktpersoner, hvis du ønsker yderligere information om de enkelte arrangementer.
Skydetræning og prøver
Foreningen tilbyder træning med både riffel og hagl på skydebanen i Vingsted. Her står erfarne instruktører klar til at hjælpe og vejlede på banerne.
Vi tilbyder:
- Hjælp til det obligatoriske riffelskydebevis
- Udstedelse af tysk skydebevis
- Vejledning til hagl- og riffelprøver
Gennem regelmæssig træning kan skydningen forbedres, og risikoen for anskydninger minimeres.
Jagtmuligheder
Foreningen råder over jagtarealer til trækjagt ved Skærbæk i Sønderjylland. Derudover arrangerer vi indimellem havjagter, når vejrforholdene tillader det – ofte med gode oplevelser og fine resultater.
Vi tilbyder også mulighed for deltagelse i:
- Kommunale jagter i Kolding Kommune
- Rågeregulering i kommunen
Disse aktiviteter sker i samarbejde med Danmarks Jægerforbund, Kolding.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte foreningens bestyrelsesmedlemmer, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information.
Med jægerhilsen
Bestyrelsen
Nyheder
DJ vs. DOF: Dialog trods forskelligheder
25. feb. 2026
I gamle dage gik ornitologer på jagt, og jægerne spiller en vigtig rolle i at forbedre naturen. Forleden krydsede DJ og DOF klinger på debatmøde i Odsherred.
Tæl nataktive pattedyr og styrk viden
25. feb. 2026
Deltag i tællinger får du både indsigt i din lokale vildtbestand og bidrager til et landsdækkende arbejde for jagt og naturforvaltning.
Erhvervspraktikant prøver kræfter med hjortekæber
24. feb. 2026
DJ har haft besøg af den naturinteresserede Liv Hartvig Storm fra Rønde Skole, som bl.a. har fået indsigt i, hvordan DJ arbejder med bestandsovervågning.